Stress og barnløshed

Der er mange teorier og myter omkring stress og barnløshed

Stress defineres som situationer, som man finder truende eller skadelige for sig selv. Akut stress kan resultere i forhøjet blodtryk, puls og vejrtrækning, og det kan medføre klam hud, kortere svedeture og kuldegysninger. Kronisk stress kan forårsage en depression og resultere i ændringer i immunforsvaret og ens søvnrytme.

Kan stress forårsage barnløshed?

Selvom barnløshed for mange er en stressende oplevelse, så er der meget lidt bevis for at barnløshed forårsages af stress. I sjældne tilfælde kan et højt stress niveau give uregelmæssig menstruation og ægløsning. Enkelte studier har vist, at et højt stressniveau kan give kramper i æggelederne hos kvinder og nedsætte sædkvaliteten hos mænd.

Kan barnløshed give stress?

Undersøgelser har vist at kvinder, der modtager behandling for barnløshed, oplever stress på samme niveau med kvinder, der lider af livstruende sygdomme som kræft og hjertekarsygdomme. I nogle tilfælde opleves behandling af barnløshed endnu mere stressende. Barnløse par oplever hver måned en form for kronisk stress, idet de først håber på graviditet, og senere på måneden er de måske er nødt til at forholde sig til den skuffelse det er, hvis graviditeten er udeblevet.

Derfor kan barnløshed være stressbetonet?

Barnløshed opleves af de fleste som en krise i livet, da det der ellers opfattes som en selfølge - at blive forældre - ikke alligevel kommer som så selvfølgeligt. Nogle barnløse par føler, at de mister kontrol over deres krop og deres liv. I dag arbejder de fleste mennesker målrettet og planlægger livet, og vi lever efter den overbevisning, at arbejder vi hårdt, så skal det også nok lykkedes. Sådan går det desværre ikke altid med barnløshed. Behandling for barnløshed kan være fysisk, psykisk og økonomisk stressende. Parrets intimitet bliver ofte reduceret som følge af barnløsheden, hvilket igen bidrager til et øget stressniveau. Koordinering af karriere og behandling for barnløshed kan yderligere øge presset på parret.

Tips, som kan reducere stress:

  • Bevar en åben kommunikation med hinanden
  • Søg emotionel støtte, så I ikke føler jer isoleret eller alene. Denne støtte kan I hente i støttegrupper, hos en terapeut eller ved at sætte jer godt ind i jeres behandlingsprogram.
  • Gør brug af stressreducerende øvelser såsom yoga og meditation
  • Undgå overdrevet indtag koffein og andre stimuli
  • Regelmæssig motion frigør fysisk og psykisk spænding
  • Få en medicinsk behandlingsplan som I begge har det godt med
  • Lær mest muligt om jeres årsager til barnløshed og de tilknyttede behandlingsmuligheder

Føler du dig stresset over at være i behandling for barnløshed?

Her kan du læse mere om samtaleterapi

Kilde: American Society of Reproductive Medicine

Hvis I ønsker straks at komme i behandlig for ufrivillig barnløshed, tilbyder Nordica en gratis og uforpligtende konsultation med en af vores læger.

Bestil tid - klik her 

 

Nyheder

Bedre IVF resulter med nyt Spindel mikroskop
Nordica Fertilitetsklinik. Spindel mikroskop i laboratoriet. Med dette helt nye Spindel mikroskop kan man præcist vurdere æggets kvalitet.

Ægdonation i Danmark
Anonymitet for donor fastholdes og økonmomisk kompensation for donors tidsforbrug er ikke mulig.

Gode resultater med laser assisted hatching
Brug af laser assisted hatching for kvinder over 38 år i IVF-behandling har medført en succesrate på 44%. Succesraten for samme gruppe af kvinder hvor laser assisted hatching ikke er anvendt er resultatet på 26%.

PCO klinik
Nordica og PCO foreningen er gået sammen om at skabe flere behandlingstilbud for PCO patienter.

Flere nyheder

Nyhedsbrev