IVM uden hormoner

IVF-behandling hvor æg udtages uden langvarig hormonstimulation og i stedet modnes i laboratoriet.

  • Er du  under 35 år gammel og har enten regelmæssig menstruation eller PCO kan du kontakte os   
  • Forsøgene starter i annocerede intervaller.
  • Hold dig orienteret på www.nordica.org og
  • Meld dig til vores nyhedsbrev på forsiden til højre. Så er du først til at få nyhederne.

Patientinformation

Vi udfører for tiden et videnskabeligt IVM forsøg med henblik på at forbedre behandlingen af barnløse par. Aktuelt vil vi gerne undersøge, om vi kan undgå den langvarige hormonstimulation i forbindelse med kunstig befrugtning (IVF-behandling, reagensglasbehandling), og i stedet eftermodne æggene i laboratoriet. Vi vil hermed spørge Jer, om I vil deltage i dette IVM forsøg.

Resumé af formålet med dette forsøg:

Det er formålet på sigt at undgå de langvarige daglige hormoninjektioner og de mange kontrolscanninger, men ikke mindst undgå risiko for overstimulation. Derfor vil vi undersøge, om det er muligt efter en kortvarig hormonstimulation, at udtage æg fra dine æggestokke og efterfølgende modne dem i laboratoriet.

Resumé af forsøgspersonens indsats og rolle:

Du kommer til at gennemgå afdelingens sædvanlige procedure for ægudtagning, med den modifikation, at vi ønsker at lægge en anden lokalbedøvelse i skeden, for at nedsætte ubehaget ved ægudtagningen. Efter 1 dags modning af æggene i laboratoriet, tilsættes din mands sædceller ved mikroinjektion. Oplægning af æg er som ved afdelingens almindelige rutine 2 dage efter befrugtning, det vil sige 3 dage efter ægudtagningen.

Inden de befrugtede æg oplægges i livmoderen, er det nødvendigt at forbehandle med naturlige kvindelige hormoner, så slimhinden i livmoderen er velforberedt. Dette betyder, at du skal i behandling med østradiol tabletter 2 mg x 3 dagligt fra ægudtagningsdagen, og progesteron kapsler til skeden 200 mg x 3 dagligt startende dagen efter ægudtagningen..

Hvis du ikke får lagt æg tilbage, ønsker vi at du fortsætter med din hormonbehandling, idet vi så vil tage en prøve fra livmoderen 6 dage efter ægudtagningen, for at se på udviklingen af livmoderslimhinden. Dette foregår i lokalbedøvelse.

Risici, ubehag og bivirkninger:

Indtil nu er der født mere end 300 IVM børn efter denne metode, og disse børn er sunde og raske. Vi kan ikke sige noget om, hvorvidt chancerne for at opnå graviditet efter denne IVM behandling her i klinikken er mindre end med den gængse metode. Derfor vil vi kun bede dig om at deltage én gang i dette forsøg. Bliver du ikke gravid, overgår du til vores almindelige tilbud om IVF-behandling. Denne undersøgelse griber ikke ind i Jeres videre behandling, og er gratis for Jer. Denne undersøgelse støttes ikke af andre end Fertilitetsklinikken Nordica. Ingen af de læger, der forestår undersøgelsen har personligt et økonomisk udbytte heraf. Vi skønner ikke der er yderligere risici forbundet med denne behandling i forhold til den kendte IVF behandling bortset fra, at vi tilbyder de kvinder, der ikke får lagt æg tilbage, en prøve fra livmoderslimhinden i lokalbedøvelse.

Ligeledes må vi understrege, at det er frivilligt at deltage, og I skal have læst ”Dine rettigheder som forsøgsperson i et biomedicinsk forskningsprojekt”, udgivet af den Centrale Videnskabsetiske Komité samt have underskrevet samtykkeerklæringerne.

Svend Lindenberg

 

 

Nyheder

Bedre IVF resulter med nyt Spindel mikroskop
Nordica Fertilitetsklinik har som de første og eneste i Danmark købt og installeret et Spindel mikroskop i laboratoriet. Med dette helt nye Spindel mikroskop kan vi præcist vurdere æggets kvalitet.

Ægdonation i Danmark
Anonymitet for donor fastholdes og økonmomisk kompensation for donors tidsforbrug er ikke mulig.

Gode resultater med laser assisted hatching
Brug af laser assisted hatching for kvinder over 38 år i IVF-behandling har medført en succesrate på 44%. Succesraten for samme gruppe af kvinder hvor laser assisted hatching ikke er anvendt er resultatet på 26%.

PCO klinik
Nordica og PCO foreningen er gået sammen om at skabe flere behandlingstilbud for PCO patienter.

Flere nyheder

Nyhedsbrev