Ægdoner - spørgsmål og svar

Hvad vil det sige at blive ægdonor i Danmark?

Nordica fertilitetsklinik har med sine læger og i overensstemmelse med "The New York Taske Force on Life and Laws" udarbejdet dette dokument.

Dokumentet skal hjælpe kvinder, der ønsker at donere æg til andre kvinder, der er ufrivilligt barnløse.

Introduktion.

Nogle par som ønsker at få et barn har ikke denne mulighed p.g.a. arvelige fejl i kvindens æg, skader på hendes æggestokke efter medicinsk behandling eller simpelthen fordi kvindens æggestokke er gået i stå for tidligt.

Disse par kan kun blive gravide ved at modtage æg fra en anden kvinden, såkaldte donerede æg.

Det kan være du læser denne artikel fordi nogen har spurgt dig om at være ægdonor, eller fordi du har læst en opfordring til at blive ægdonator. Hvis dette er tilfældet er det vigtigt, at du lære dig alt om denne proces, og tænker alvorligt hvad dette kan betyde for dig. At være ægdonor er en vigtig men også meget alvorlig beslutning for den enkelte kvinde.

Denne guide forsøger at give kommende ægdonatorer en balanceret og objektiv oplysning om emnet. Guiden gennemgår emner der er vigtige at tænke over ligesom den forsøger at besvare nogle af de mange vigtige spørgsmål der dukker op inden man bliver en ægdonor.

Hvem kan blive ægdonor?

Ikke alle kvinder egner sig til at være ægdonorer. Programmerne i de forskellige klinikker er forskellige, men nogle hovedregler er der. Det drejer sig om det lovgivningsmæssige, som sørger for at det kun er kvinder under 35 år der kan donerer. Disse kvinder skal enten selv være i behandling for barnløshed, eller ønske af frivillige årsager at give æg til kvinder der har behov for dette. Loven siger også, at donationen skal være anonym og at en donator skal opfylde bestemte helbredsmæssige forhold, som ikke have HIV, hepatitis og syfilis. Ligeledes er der forhold omkring sikkerheden for kvinden, der ønsker at donerer æg. Klinikken som skal behandle kvinden skal sørge for at behandlingen bliver simpel, skånsom og sikker.

Hvad medfører en ægdonation?

Hvis du er villig til at donerer æg, altså være ægdonor, skal du acceptere flere besøg hos den behandlende læge. Disse besøg involverer gynækologiske undersøgelse, ultralydsskanninger, medicinsk udspørgen til dine tidligere sygdomme, oplysninger om arvelige sygdomme i din familie og blodprøver.

Man vil også gennemgå dine rettigheder og ansvar med en speciallæge. En ægdonation kan ikke finde sted uden din accept og klinikken har set at der ikke er nogen medicinsk kontraindikation for at du giver æggene væk.

Når man anvender ægdonation til at lave en graviditet, medfører dette at man skal anvende IVF behandling også kaldet in vitro fertilisation (IVF). Først skal du have en serie af injektioner for at stimulere dine æggestokke til at danne æg. Under denne periode på op til 10 dage skal du ind til kontrolskanninger et par gange. Æggene udtages fra dine æggestokke med en nål gennem skedevæggen, der føres ud til æggestokkene. Dette foregår i lokalbedøvelse og lidt smertestillende medicin. Efter ægudtagningen er din del af ægdonationsprogrammet slut.

De æg du har doneret vil så blive befrugtet fra den kommende påtænkte far, for det par som har modtaget æggene. Hvis æggene befrugtes vil de blive placeret i den kommende moders livmoder m.h.p. At lave en graviditet. Hvis hun bliver gravid og føder et barn er denne gravide moder så blevet den lovlige moder til barnet, selvom nogle af dine gener er med til at lave dette barn. Du får heller aldrig at vide hvad, hvor eller hvordan fødslen er sket.

Hvad skal jeg vide om opfordringer til ægdonation?

Mange fertilitetsklinikker søger om æg donatorer. det er vigtigt at kende til klinikken og fuldstændigt forstå hvad klinikken tilbyder af undersøgelser screening etc.

I Danmark er det ikke lovligt at donerer æg uden om en registreret fertilitetsklinik, ligesom direkte henvendelser fra et ufrivilligt barnløst par heller ikke er lovligt.

Hvordan udvælges ægdonorer?

Nogle klinikker foretager en forhåndsudvælgelse per telefon eller via et brev, og først når specielle kriterier her er gennemgået kommer en evt. ægdonor til samtale på klinikken. Det er vigtigt at man som ægdonor får forklaret hele proceduren, risici og ulemper ved behandlingen, ligesom konsekvenser for en selv at deltage i et screeningsprogram for alvorlige sygdomme. Du skal ikke underskrive nogen form for kontrakt eller lignende med klinikken før du har fået alle oplysninger inklusivt resultater af undersøgelser og blodprøver. Du skal have viden om alle undersøgelser, ligegyldigt om du bliver ægdonor eller ej.

Du vil gennemgå en generel medicins undersøgelse, der også inkluderer en gynækologisk undersøgelse. Der vil blive taget blodprøver for at se dit hormon spejl, etc.. Ligeledes vil der blive foretaget en ultralydsskanning af dit underliv herunder æggestokke og livmoder. ved denne undersøgelse er der en risiko for at man finder en reel sygdom hos dog. Hvis dette sker skal du spørge om muligheder for behandling af denne sygdom.

Du vil gennemgå en komplet og ret detaljeret udspørgen om fysiske og psykiske sygdomme hos dig og din familie. Du vil blive spurgt om medicin forbrug, misbrug, rygning, alkohol vaner etc.

Ligeledes vil man undersøge dig for infektionssygdomme som lever betændelser og HIV.

Selv om det aldrig er set at HIV kan smitte via æg, så kan man ikke være ægdonor, hvis man har været i en risiko for at få denne sygdom ved sin livsstil etc.

Ligeledes vil man spørge til arvelige sygdomme i familien. Det er vigtigt i denne fase af ægdonationen at du har mulighed for at stille spørgsmål og få relevante svar som du forstår.

det er også vigtigt at du forstår at der er en risiko for at man ved denne grundige undersøgelse finde en uerkendt sygdom hos dig, som du helst ikke ville vide noget om.


Hvad hvis jeg ikke bliver erklæret egnet som donor?

Det er helt naturligt at blive skuffet, hvis man har gennemgået en masse undersøgelser og så ikke findes egnet. Den aller væsentligste årsag til at man ikke kan anvendes er at den klinik som skal anvende dine æg skønner, at der er for stor helbredsmæssig risiko for dig ved at donerer æg. Ligeledes kan der være resultater fra undersøgelserne, som tilsiger at der kan være risiko for det barn som skal fødes.

Hvem skal så bruge mine æg?

Æg donation er en behandlingsmulighed for kvinder, der enten ikke slev kan producerer æg p.g.a. for tidligt overgangsalder eller tidligere sygdomme som har skadet ægproduktionen, men som har normal livmoder. Andre kvinder har behov for æg, fordi de æg de producerer af en eller anden ukendt årsag ikke virker længere, ligesom ganske få kvinder med skjulte arvelige sygdomme ikke ønsker at give deres børn en arvelig sygdom.

Kvinderne må under ingen omstændigheder være over 45 år gamle når de modtager æg fra en donor.

Vil modtageren af æggene vide hvem jeg er?

Nej i Danmark er det kun tilladt med anonym donation.

Hvordan foregår en ægdonations behandling?

Denne behandling foregår oftest på følgende måde, slev om hver klinik har sine egne små forskelligheder.

Efter menstruations start skal du have nogle hormoner som stimulerer dine æggestokke til at producerer op til 5-8 æg-blærer. Medicinen er de samme stoffer som din egen krop producerer for at lave et æg i hver periode, men her gives de i meget højere doser. Ligeledes skal du komme til nogle vaginale skanninger for at se at dine æggestokke producerer det rigtige antal æg. Man kan ved at justere medicinen opnå et passende antal æg. Denne medicin skal tages som injektioner i underhuden på maven.

Risikoen ved denne stimulationsbehandling:

Du kan opleve ømhed og rødme omkring indstiksstederne på maveskindet. Ligeledes kan man se brystspænding, væskeophobning og hovedpine. Meget sjældent kan behandlingen udløse det vi kalder en ovariel hyperstimulation, som er en farlig tilstand, der skal behandles på et sygehus. I værste fald kan det betyde store mængder væske i bughulen og brystkassen. Hvis denne tilstand mistænkes før man giver den ægløsende sprøjte, stoppes behandlingen af lægen inden det går videre.

Langtidsvirkningerne af denne medicin skønnes at være uden betydning selv om der har været videnskabelige arbejder der har vist at det kan disponerer til æggestokke cancer. Andre studier har vist at det ikke gør dette.

Du kan selv blive gravid i denne periode af behandlingen hvis du ikke anvender prævention i form af kondomer.

Når tiden kommer (ca. efter 10 dages behandling) at æggene skal ud foregår dette i en let lokalbedøvelse og med en lille mængde morfin i en sprøjte.

Risikoen ved denne ægudtagning er meget lille, men der er beskrevet infektioner og blødning efter en sådan behandling.

Det er vigtigt at det sted man behandler dig også følger op med en undersøgelse af dig efter 14 dage når du igen har fået menstruationsblødning, for at se at alting er i orden.

Vil en sådan ægdonationsprocedure påvirke min dagligdag?

Ægdonation betyder at du skal møde op på klinikken enten om dagen eller om aftenen og dette tager selvfølgeligt tid. Hvilet kan gå ud over dit job. Dagen for ægudtagningen kan du nok ikke gå på arbejde lige efter. Ligeledes kan du ikke have ubeskyttet samleje eller tage kraftig medicin.

Hvad sker med de donerede æg?

Der kan ske forskellige ting.

1) At der ikke bliver befrugtning fordi parrets sædceller ikke virker. Således går æggene til grunde

2) At æggene ikke forårsager en graviditet eller at der indtræder en tidlig abort. mere end halvdelen af ægdonations behandlingerne får ikke et barn ud af dette forsøg.

3) At kvinden, der modtager æggen bliver gravid med et eller to fostre og gennemfører denne graviditet.

4) At der udvikler sig flere befrugtede æg og at nogle af disse bliver nedfrosset i op til 5 år for at blive benyttet for det samme par som modtog æggene i en senere behandling.

Således når du har doneret dine æg er det helt op til modtageren inden for loven rammer at anvende disse æg til en graviditet.

Hvad er informeret samtykke.

Et informeret samtykke er mere end en underskrift fra dig på et stykke papir. den læge som skal behandle dig skal både mundtligt og skriftligt forklarer dig om proceduren, dens konsekvenser og muligheder for risici. Du skal have mulighed for at diskuterer alle dele af behandlingen og udtrykke din tvivl etc.

Under alle omstændigheder skal du få en forklaring på følgende:

1) Hvad involverer hver enkelt procedure

2) at det er erfarne specialister der behandler dig

3) at du kender risici for medicinen og procedurerne

Du skal vide at du kan ændre din holdning hele vejen igennem behandlingen, og at du til en hver tid indtil du har doneret æggene kan trække dig ud af behandlingen.

Er der andre legale og finansielle bekymringer?

Kontrakter: du kan blive spurgt om at underskive en kontrakt, men dette skal du ikke gøre før du har underskrevet et informeret samtykke.

Tavshed-forpligtelse. Alle behandler har pligt til at holde alle oplysninger hemmelige for andre og alle dine oplysninger er holdt under det tavshedsløfte en læge har afgivet.

Hvis du har doneret æg kan disse oplysninger jf. Vævsloven, blive opbevaret i 30 år under sikre omstændigheder som alle andre oplysninger i en medicins journal.

Betaling. Jvf. Sundhedsstyrelsens beskrivelse af januar 2007 må der ikke udbetales honora for donationen. Kun faktiske udgifter som børnepasning, medicin udgifter og transport kan dækkes. Du er dækket af den almindelige Danske Patient Forsikring.

Hvad tilbyder vi på Nordica fertilitetsklinik:

At du kan donerer æg hvis du er under 35 år gammel og ikke fejler noget.

Så kan du henvende dig på Fertilitetsklinikken og komme til en uformel samtale.

Vi overholder ovenstående retningslinjer m.h.t. sikkerhed, information og økonomiske aftaler

Du skal møde ca. således.

1) en uforpligtende samtale og evt. blodprøvetagning

2) en anden konsultation med underskrift af informeret samtykke

3) første skanning på 3 menstruationsdag

4) anden skanning på 7-8 dag i cyklus

5) endnu en skanning for at fastslå æg udtagningen

6) æg udtagningen

7) opfølgning 2 dage efter æg udtagningen

8) opfølgning 14 dage efter æg udtagningen eller ved menstruation efter ægudtagningen

9) 2.mdr senere opfølgning og afsluttende kontrol.

Således udløser dette ikke et økonomisk vederlag men medicin og faktiske udgifter dækkes som f.eks transportudgifter.

 

Nyheder

Bedre IVF resulter med nyt Spindel mikroskop
Nordica Fertilitetsklinik. Spindel mikroskop i laboratoriet. Med dette helt nye Spindel mikroskop kan man præcist vurdere æggets kvalitet.

Ægdonation i Danmark
Anonymitet for donor fastholdes og økonmomisk kompensation for donors tidsforbrug er ikke mulig.

Gode resultater med laser assisted hatching
Brug af laser assisted hatching for kvinder over 38 år i IVF-behandling har medført en succesrate på 44%. Succesraten for samme gruppe af kvinder hvor laser assisted hatching ikke er anvendt er resultatet på 26%.

PCO klinik
Nordica og PCO foreningen er gået sammen om at skabe flere behandlingstilbud for PCO patienter.

Flere nyheder

Nyhedsbrev