Uforklarlig barnløshed

Nogle par er barnløse, uden at vi kan sige noget om de præcise årsager til deres barnløshed. Det kalder vi for uforklarlig barnløshed

Ved uforklarlig barnløshed viser alle forundersøgelser hos både mand og kvinde, at alt ser helt normalt ud. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er en årsag til barnløshedsproblemet, men blot at vi på nuværende tidspunkt ikke kan sige noget om årsagerne dertil. Uforklarlig barnløshed opleves hos ca. 10-15% af de par, vi behandler.

Før vi diagnosticerer par med uforklarlig barnløshed, er det vigtigt, at vi forholder os til kvindens alder, samt hvor lang tid parret har været ufrivilligt barnløse. Kvinder over 35 år anbefales aktiv barnløshedsbehandling efter 6 måneders mislykkedes forsøg på aktivt at opnå graviditet. Frugtbarheden forringes nemlig i takt med at kvindens alder stiger, især efter det fyldte 35 år.

Behandlingsmulighederne

Selv om vi ikke kender den præcise årsag til barnløsheden, har vi gode erfaringer med at behandle for barnløshed. Som regel giver vi kvinden en mild form for hormonbehandling for at stimulere ægmodningsprocessen. Derefter inseminerer vi med mandens sæd, når hun har ægløsning. Denne behandlingsform kaldes for IUI. Har vi ikke succes med insemination, går vi videre til reagensglasbehandling, også kaldet IVF-behanling.

Hormonbehandling kan hjælpe ægget i dets modningsfase, hvor insemination sikrer, at sæden bliver sat til ægget netop ved tidspunktet for ægløsningen. Dette kan være en fordel, da vi formoder at nogle former for uforklarlig barnløshed skyldes:

  • Kvindens æg har problemer med at frigøre sig fra æggestokkene
  • Sædcellerne ikke overlever ret længe oppe æggelederne
  • Kvinden kan producere modgift, som dræber sædcellerne på vej op i livmoderen

Resultater

Aktuelle forskningsresultater viser, at vi med ovennævnte behandlingsmetoder opnår samme eller lidt bedre resultater, end vi gør ved andre former for behandling af kendte årsager til barnløshed. Således opnår ca. 60-70% af de par vi behandler for uforklarlig barnløshed, at blive gravide og føde et barn.

Behandlingen er effektiv, idet vi formoder at uforklarlig barnløshed skyldes forholdsvis ukomplicerede forhold i det reproduktive system, og derfor kan det i mange tilfælde også være forholdsvist enkelt at behandle.

Hvis du vil vide mere om:

Hvis I ønsker straks at komme i behandlig for ufrivillig barnløshed, tilbyder Nordica en gratis og uforpligtende konsultation med en læge.

Bestil tid - klik her 

 

Nyheder

Bedre IVF resulter med nyt Spindel mikroskop
Nordica Fertilitetsklinik. Spindel mikroskop i laboratoriet. Med dette helt nye Spindel mikroskop kan man præcist vurdere æggets kvalitet.

Ægdonation i Danmark
Anonymitet for donor fastholdes og økonmomisk kompensation for donors tidsforbrug er ikke mulig.

Gode resultater med laser assisted hatching
Brug af laser assisted hatching for kvinder over 38 år i IVF-behandling har medført en succesrate på 44%. Succesraten for samme gruppe af kvinder hvor laser assisted hatching ikke er anvendt er resultatet på 26%.

PCO klinik
Nordica og PCO foreningen er gået sammen om at skabe flere behandlingstilbud for PCO patienter.

Flere nyheder

Nyhedsbrev